6-timers race med kaffe og kage!

Frank, Tom (Geologen), Nicolaj og jeg havde sat søndagen af til Volvo MTB Marathon.

Med udgangspunkt i vores hyggelige basecamp, skiftedes vi til at tage en omgang på den 5,2 km. Lange rute.

Ruten var tilpas udfordrende, men ikke mere, end at man kunne give den gas, især fordi man havde ca. 45 min. til at komme sig efter hver tur.

Vi havde alle medbragt lidt til at fremme restitutionen.

Vores ”Rytter Lounge” var indrettet under en pavillon i beroligende farver, og udstyret med bord og behagelige stole, Trangia køkken, så der hele tiden kunne laves frisk kaffe, samt alverdens kage, frugt snacks og sandwiches.

Det var en rigtig god oplevelse, at køre løb på denne måde, hvor der var god tid til røverhistorier og hyggeligt samvær – men når der skulle køres, blev der kørt!

Vi endte på en 5. plads, som jeg tror, vi alle var tilfredse med.

V.h. Ras

Og så er der lidt billeder her.