Så kom julen forbi, og nytåret står for døren. På denne årstid er vejret en udfordring når man er til cykel motion. Men det er jo kun et spørgsmål om at vælge den rigtige cykel og den rigtige påklædning. Så er alt muligt. Jeg ved at mange medlemmer vælger spinningscyklen og det er jo et glimrende alternativ til det lidt sure danske vintervejr.

Vi har afholdt julefrokost med omkring 20 deltagere og juleafslutning hvor vi var 7, der var ude og cykle mens yderligere et tilsvarende antal dukkede op og fik en æbleskive og en kop kaffe sammen med os. Dejligt at se så mange bakke op om klubbens arrangementer.

Et nyt år er på vej i KCM og vi starter hårdt ud med at deltage i årets første klubtræf d. 7. januar i ØM. Jeg kan desværre ikke selv deltage, men det håber jeg at der er rigtig mange andre der kan. Husk at man kan komme på både MTB og racer.

Inden da minder jeg om at vi afholder ekstraordinær generalforsamling d. 3. januar. Eneste punkt på dagsordenen er valg af ny kasserer.

Jeg har tidligere nævnt at vi arbejdede på at få et stort navn til Køge og holde foredrag. Faktisk havde vi en aftale med Chris Anker Sørensen, men inden vi fik lagt alle detaljer på plads opdagede vi at Næstved Cykel Motion havde fået samme ide, og så har vi besluttet os for at vente til et senere tidspunkt. Dem der måtte have lyst til at høre ham kan bruge dette link for at se om det, og evt. tilmelde sig.

Det er lavsæson i vores klub så jeg vil ikke skrive lange nyhedsbreve, men blot ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Har jeg en tendens til, altid at skrive meget om vejret? Måske; men er det ikke meget normalt i et land hvor det er så omskifteligt, og i en klub hvor det ikke er helt ligegyldigt hvordan vejret er. I modsætning til den lidt kedelige sommer, har efteråret hidtil været ganske fint vejrmæssigt. Jeg har selv været på landevejen adskillige gange i flot vejr og jeg kan forstå at vores MTB’ere har været samlet til flere fine søndagsture.

Årets sidste tur på raceren blev kørt søndag d. 22. oktober, og vi mødtes efterfølgende hos Helga hvor hun havde sørget for en grillpølse og en kop kaffe til de fremmødte. Desværre havde vi adskillige punkteringer, og det er jo problemet på den tid af året. De smalle hjul er udsat når vejene bliver ”smattede”.

Klubben har afholdt sin årlige generalforsamling med meget flot fremmøde. Faktisk var halvdelen af klubbens medlemmer til stede. Referatet er udsendt og både det og regnskabet viser en klub i stabil og rolig gænge. Jeg var i dan forbindelse inde på den svigtende tilslutning til vore forskellige arrangementer, men fik, på generalforsamlingen, den opfattelse at jeg nok bare skal indstille mig på et lavere aktivitetsniveau og så være glad for at klubbens medlemmer, trods alt er medlem og bakker op om bestyrelsen arbejde. Vi mødes til bestyrelsesmøde om ca. 14 dage for at fastlægge vinterens aktiviteter, og som nævnt på generalforsamlingen er vi ved at arrangere et foredrag med Chris Anker Sørensen. Datoen er ikke fastlagt endnu, men derudover ser det ud til at falde på plads.

To ting er dog på plads. Klubbens årlige julefrokost afholdes torsdag d. 7. december. Du kan læse mere og tilmelde dig på klubbens hjemmeside. Juleafslutning bliver i år søndag d. 17. december. Stedet er stadig ikke bestemt. Det bliver det først efter næste bestyrelsesmøde.

Som de fleste nok har opdaget, så har Frank Aagaard valgt at melde sig ud af klubben. Det er han ikke den første eller sidste der har gjort, så det er der ikke noget unaturligt ved, men da han var primus motor på klubbens tur til Harzen i maj næste år, så har jeg måttet overtage dette. Det er sket uden nogen større problemer. Jeg har prøvet det før og jeg har kontakt til hotellet. De deltagende medlemmer er blevet bedt om at indbetale depositum senest 1. december, og derefter sker der nok ikke så meget før vi skal til at tage af sted. Perioden er i pinsen 2018 fra d. 18. - 21. maj. Netop nu er der 20 deltagere, og hvis du har lyst til at være med kan vi nok få en plads mere, men hotellerne er godt fyldt op i perioden, så det bliver ikke let at finde værelser på et senere tidspunkt.

Det er måske stadig lidt tidligt, men højtiden nærmer sig med raske skridt, så jeg vil benytte lejligheden til at ønske glædelig jul og godt nytår. Ikke mindst til alle dem jeg ikke når at hilse på ved julefrokost eller juleafslutningen.

Preben Husted
Formand Køge Cykel Motion

Årets klub tur i 2018 er bestilt - 20 mænd er klar p.t

Det meste info. om turen vil frem efter komme på FB. hvor der er lavet en gruppe til turen, så gå ind og søg den på FB. så du bliver med i gruppen, gruppen hedder Harzen 2018KCM

Er du ikke på FB. så skriv en mail. til mig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og jeg ville sende når der er nyt. Du kan finde flere oplysninger i kalenderen.