Et klubmedlem, Lisbeth Bastholm, døde i sidste uge efter længere tids kræftsygdom.

Lisbeth var i perioder aktiv i KCM og da klubben tilbage i firserne begyndte at arrangere ture til udlandet - først og fremmest Styrkeprøven i Norge og Vättern rundt i Sverige - blev det klart at det var store arrangementer i forhold til klubbens formue.

Derfor startede Lisbeth Aktiv Cykelrejser som rejsebureau og medlem af Rejsegarantifonden. Mange af os har været med på disse arrangementer - og også senere startet sæsonen på Mallorca som gæster hos "Aktiv Cykelrejser".

Mange af de gamle medlemmer i KCRMotion har cyklet sammen med Lisbeth - og også ægtefællen Jovan (Oliefyrsmanden) 

Lisbeth efterlader mange gode minder hos rigtig mange af os. Og hun efterlader nu Jovan og sønnen Michael, som begge fyldte rigtig meget i Lisbeths liv.

Bisættelsen er på fredag den 27. januar fra Gørslev Kirke kl. 14.

Ære være Lisbeths minde