Sådan kører vi på MTB

Retningslinjer for kørsel på MTB i KCM regi

  • Færdselsloven gælder også i naturen.
  • Skoven er for alle. Vis hensyn og kør efter forholdene – og tænk på, at gående og skovens dyr færdes på kryds og tværs af stierne.
  • Brug altid sikkerhedsudstyr. Som minimum cykelhjelm og handsker, men også gerne arm- og benbeskyttere og briller som beskyttelse mod grene.
  • Husk at have billed-id eller det gule sundhedskort på dig. Hvis uheldet er ude, og du f.eks. er bevidstløs eller omtumlet, er det en stor hjælp for dem, som skal hjælpe dig - ikke mindst på sygehuset.
  • Kør på stier og veje. Du må cykle på alle stier og veje i skoven, som fremstår egnede til at kørsel på en almindelig cykel. Skovbunden er sart natur, som tager skade, hvis mange cyklister kører på den. Det samme gælder også skovens skrænter og stendiger. Så her må du ikke cykle.
  • Undgå vandre og rideruter. Det er ikke en regel – men det er god stil – at undgå at cykle på skiltede vandreruter eller rideruter.
  • Tjek om skoven er privat. I offentlige skove må du cykle hele døgnet. I private kun fra kl. 6 morgen til solnedgang. Og i de offentlige skove må du gerne gå i skovbunden, mens du altid skal blive på stierne i de private skove. Du kan ofte se på skiltepæle, om skoven er privat eller offentlig:
      Røde pæle = statsskov
      Sorte pæle = kommunal skov
      Grønne pæle = privat skov
  • Kør MTB på MTB spor. Vil du have pulsen op og køre stærkt? Så gør det på mtb-spor, der er lavet til det. I statsskovene er der 350 km af slagsen.
  • Skoven kan være lukket. Ved jagt, skovning eller brandfare kan hele eller dele af skoven være lukket. Og i helt små private skove kan der være adgang forbudt for offentligheden. Læs skovens skilte.

Typisk vinter tur vinter, tirsdag og torsdag hold 2